Forside ¦ Skiløb ¦ Lystfiskeri ¦ Motionsløb ¦ MC Banerace

 

Skiløb

 

Jeg har i rigtig mange år, været bidt af alpint skiløb. I mine yngre år, var det primært at samle skiene, pege spidserne nedad, og bare komme hurtigt ned. Farten var det spændende.

Senere blev det mere spændende at kunne komme ned alle steder fra. Der blev forsøgt med sorte pister i nogle år, og da det gik med succes, kastede jeg mig mere over at finde nysne og lave "S'er".

På en decembertur til Alpe D'huez 2005, mødte jeg Birger og Marianne, der viste mig det ultimative i skiløbets mange spændende facetter. Off Piste !!
Ikke kun som i at løbe nogle få meter ved siden af pisterne, men at kravle helt ud i det uberørte. En hel dags Off Piste med dem, gav 3 ture på en hel dag. Men en glæde og eufori jeg ikke havde oplevet med skiløbet i mange år.

 

De efterfølgende år, higede jeg efter Off Pistens glæder, men fandt sjældent nogle at løbe med, der var lige så fortrolige med det at løbe Off Piste, som Birger og Marianne. Mine evner var ikke til de store overblikke. Hvor skal vi ned, for at komme retur i samme dal? Hvor skal vi være ekstra forsigtige? Hvor er der større lavinefare? Alle de spørgsmål var mine evner ikke til.

Nogle år senere, mødte jeg så Thomas, som havde været skibums, og så absolut var en adventurer.
Vi tog nogle fede Off Piste ture, men desværre begav vi os ud i halv skidt vejr. Kraftig sne og rigtig dårlig sigt. Vi løb ud over en skrænt, og selvom vi ikke faldt voldsomt langt, fik jeg brud på 2 ryghvirvler.
Det satte en stopper for min higen efter Off Piste, og dermed også mine skiferier.

Der er dog en årlig tur med familien, og med lidt held, bliver datteren ligeså bidt af det, som jeg.

 

Motionsløb

 

Lystfiskeri

 

MC Banerace

 

 

 


 

Schneemark.dk