Forside ¦ Skiløb ¦ Lystfiskeri ¦ Motionsløb ¦ Billeder

 

MC Banerace:

 

 En drengedrøm, der oprindelig startede i starten af 1990'erne, da et par af vennerne begyndte på det. En racer blev besigtiget hos daværende Danmarksmester, René Rasmussen, men daværende samlever syntes ikke det var noget, at bruge så stor en del af et fællesbudget på.

Drømmen blev pakket væk, og glemt i mange år.

 

En dag i 2009, så jeg på internettet, en reklame for en race event på Anderstorp i Sverige. Man kunne komme op og køre på egen gadecykel, og strakt var drengedrømmen der igen.

Jeg tilmeldte mig, og glædede mig som en gal til maj måned.
Efter en weekend hos familien i nordjylland, afleverede jeg datteren hos hendes mor, pakkede min gadecykel, kyssede kæresten farvel, og begav mig mod Anderstorp.

Mandag morgen, VIRKELIG nervøs, indskrivningen og MC checket overstået, og så hen til instruktørerne. De var fantastiske! Vi stod dér, begyndere i banekørslens svære kunst, og med sitrende ben. 1. pas foregik i meget roligt tempo. Se banen an.

Jeg ringede hjem til kæresten, euforisk og som på stoffer beskrev jeg oplevelsen. Hendes første kommentar var; "Så må vi da hellere få købt dig et banejern når du kommer hjem".  :o)  JATAK! Det gjorde jeg så. Den kom med på Knutstorp og endnu en tur på Anderstorp blev det til i 2009. Den sluttede dog i et styrt, men uden skrammer på andet end stoltheden og MC'en.
Vinteren 2009 / 2010 købte jeg så anden racer, og i 2010 begyndte min store økonomiske rutchetur så. Jeg var hooked som en junkie på heroin. Banerace var mit "heroin", og jeg måtte bare have mere ......... Lausitz, Tyskland - Oschersleben, Tyskland, Pannonia, Ungarn, Most, Tjekkiet, Brno, Tjekkiet blev allesammen besøgt det år.
I slutningen af 2010, blev jeg så tilbudt at købe andele i et track day event firma, hvilket jeg takkede ja til.

2011 bød så på andre oplevelser med race. Bestemt ikke ringe, men andre end "bare det at køre race".
Jeg blev tilbudt at køre som instruktør for begyndere. Dele min passion med andre der som jeg, stod med store forventninger, nerver og drømme om at have nogle fede dage på ryggen af en racer.

.......... much more to come :o)

 

 

 


 

Schneemark.dk